Sult (Norwegian)

Det var i den Tid, jeg gik omkring og sulted i Kristiania, denne forunderlige By, som ingen forlader, for han har faet Maerker af den . . . . Jeg ligger vagen pa min Kvist og horer en Klokke nedenunder mig sla seks Slag; det var allerede ganske lyst, og Folk begyndte at faerdes op og ned i Trapperne. Nede ved Doren, hvor mit Rum var tapetseret med gamle Numre af Morgenbladet, kunde jeg sa tydelig se en Bekendtgorelse fra Fyrdirektoren, og lidt tilvenstre derfra et fedt, bugnende Avertissement fra Bager Fabian Olsen om nybagt Brod. Straks jeg slog Ojnene op, begyndte jeg af gammel Vane at taenke efter, om jeg havde noget at glaede mig til idag. Det havde vaeret lidt knapt for mig i den sidste Tid; den ene efter den anden af mine Ejendele var bragt til Onkel, jeg var bleven nervos og utalsom, et Par Gange havde jeg ogsa ligget tilsengs en Dags Tid af Svimmelhed. Nu og da, nar Lykken var god, kunde jeg drive det til at fa fem Kroner af et eller andet Blad for en Foljeton.